🏦 MitID- og banksvindel på telefonen: sådan undgår du fælden

En rigtig bank beder dig ALDRIG om at godkende MitID, flytte penge til en "sikker konto" eller læse koder op. Læg på, ring selv tilbage, og spær MitID.

Af Nummeropslag.dk · Sidst opdateret: 2026-06-23

Sådan foregår svindlen

Den mest udbredte form for telefonsvindel er vishing (svindel via opkald) kombineret med spoofing — teknisk forfalskning af telefonnummeret. Svindleren udgiver sig for at være fra din bank, politiet, MitID Support, Nets eller en myndighed, og på din skærm vises bankens eller politiets rigtige hovednummer.

Forløbet er næsten altid det samme:

Det forfalskede opkald. Nummeret ser ægte ud. Men du kan aldrig stole på telefonnummeret alene — det er teknisk fifleri.
Krogen. Du får at vide, at der er "mistænkelig aktivitet på din konto" — fx at nogen forsøger at optage lån, købe kryptovaluta eller flytte penge i dit navn.
Presset. Kunstig hast: handl nu, sig intet til bankens personale, "det haster", "dit MitID bliver spærret".
Selve anmodningen. Du bliver bedt om enten at godkende en MitID-anmodning, læse koder op (MitID-kode, netbankkode, PIN, SMS-kode) eller flytte penge til en "sikker konto".

Læs mere om, hvordan nummeret kan forfalskes, under spoofing.

De gyldne regler — det en rigtig bank ALDRIG gør

Officielle kilder er enige om det helt grundlæggende. Fra mitid.dk: "Godkend aldrig noget med MitID på baggrund af fx et opkald fra nogen, som udgiver sig for at være fra fx MitID supporten, din bank, politiet eller noget helt fjerde. Du vil aldrig blive kontaktet på den måde."

En rigtig bank eller myndighed beder dig ALDRIG om at:

godkende en MitID-anmodning på baggrund af et opkald;
flytte penge til en såkaldt "sikker konto" (den findes ikke);
læse sikkerhedskoder, netbankkode eller PIN op i telefonen;
overføre penge med det samme under tidspres.

Husk: "Ingen reelle virksomheder eller myndigheder ringer dig op omkring dit MitID. Hvis du er i tvivl, så læg røret på." Nets formulerer det kort: banker, Nets, politi og andre myndigheder vil aldrig bede om din netbankkode eller dit MitID over telefonen.

Sådan genkender du et fupopkald

MitID peger på tre advarselstegn, som går igen hos både Ældre Sagen og borger.dk:

De beder om personlige oplysninger — CPR, kortnummer, koder eller MitID.
Nummeret er skjult, meget langt eller udenlandsk — eller forfalsket, så det ligner et dansk/officielt nummer.
De presser dig til at handle hurtigt.

Læg dertil: enhver opfordring til at godkende MitID, læse koder op eller flytte penge er svindel. Vil du tjekke, hvem et nummer egentlig tilhører, kan du slå nummeret op bagefter — men lad være med at ringe tilbage til et mistænkeligt nummer.

Hvad du skal gøre — under og efter opkaldet

Under opkaldet:

Læg på med det samme, hvis du er i tvivl.
Godkend ikke nogen MitID-anmodning, læs ikke koder op, flyt ikke penge.
Ring selv organisationen op på dens officielle hovednummer (fra bagsiden af kortet eller den officielle hjemmeside) — aldrig et nummer, som den, der ringede, har givet dig.

Tjekliste lige efter:

Spær dit MitID, hvis du har godkendt en anmodning eller givet en kode/bruger-ID væk — i MitID-appen eller via MitID Support: 33 98 00 10.
Kontakt din bank/Nets straks for at spærre kort og netbank (mange mobilbank-apps har hurtig kortspærring).
Anmeld til politiet på politi.dk (log ind med MitID; upload bankudtog, kvittering og korrespondance). Du får kvittering og journalnummer i Digital Post.
Ring 114 ved spørgsmål til anmeldelsen; 112 kun ved akut nødsituation.
Er du i tvivl om næste skridt, så ring til Cyberhotline: 33 37 00 37 (døgnåben).
Er dit CPR kommet på afveje, så opret en kreditadvarsel på borger.dk, så svindlere ikke kan optage lån i dit navn.

Sådan spærrer du dit MitID

Du kan spærre dit MitID midlertidigt, hvis det er eller har været misbrugt. Fra mitid.dk: "Når du spærrer det midlertidigt, lukkes der for alt brug af dit MitID. Det betyder, at hverken du eller andre kan bruge – eller misbruge – dit MitID."

Du bør spærre hele dit MitID, hvis:

dit bruger-ID er blevet ændret af en anden;
du har godkendt en anmodning, du ikke selv har sat i gang;
du har givet dit bruger-ID eller din kode videre til en person, du mistænker for at være svindler (præcis telefonsvindel-situationen).

Du kan spærre selv i MitID-appen (spærring) eller via MitID Support på 33 98 00 10. Tjek gerne dine seneste aktiviteter nederst på din profilside først. Efter en midlertidig spærring kan du genaktivere i appen eller få hjælp i Borgerservice.

Hvor stort er problemet — og får man pengene tilbage?

Svindel med netbank og betalinger er i kraftig stigning. I 2025 forsøgte kriminelle at franarre danskerne omkring 548 mio. kr. — det højeste i tre år. Banker og kunder nåede at blokere meget, men der blev stadig stjålet over 280 mio. kr. I 2024 mistede danskerne over 80 mio. kr. til netbanksvindel.

Det er ikke kun ældre, der rammes: omkring 133.000–162.000 danskere bliver ramt af cyberkriminalitet om året, og 15 % af ofrene er under 26 år.

Får du pengene tilbage? Ikke garanteret. Ansvaret afhænger blandt andet af, om du har handlet "groft uagtsomt" ved at udlevere koder eller godkende anmodninger. Erhvervsdrivende er desuden dårligere stillet end private. Den eneste sikre beskyttelse er derfor at aldrig godkende eller udlevere noget i telefonen.

Ofte stillede spørgsmål

Min bank ringede fra det rigtige nummer – så det må være ægte?

Nej. Med spoofing (teknisk fifleri med telefonnumre) kan svindlere få det viste nummer til at matche bankens eller politiets rigtige nummer. Nummeret er ikke noget bevis. Læg på, og ring selv tilbage på det officielle nummer fra bagsiden af dit kort.

Jeg nåede at godkende i MitID-appen – hvad gør jeg nu?

Spær dit MitID midlertidigt med det samme (i appen eller via MitID Support på 33 98 00 10), ring til din bank og spær kort og netbank, og anmeld på politi.dk. At godkende en anmodning, du ikke selv har sat i gang, er i sig selv en officiel grund til at spærre.

Findes der en "sikker konto", man skal flytte penge til?

Nej. Den findes ikke. Ingen bank eller myndighed beder dig nogensinde om at flytte penge til en "sikker konto". Det er altid svindel — og netop denne type er ifølge Finans Danmark stigende.

Hvem skal jeg ringe til – og er det 112 eller 114?

114 er politiets ikke-akutte nummer (anmeldelse og spørgsmål). 112 er kun til akutte nødsituationer. Banken: nummeret på dit kort. MitID Support: 33 98 00 10. Cyberhotline (døgnåben rådgivning): 33 37 00 37.

Får jeg mine penge tilbage?

Det er ikke garanteret. Ansvaret afhænger af, om du har handlet groft uagtsomt ved at udlevere koder eller godkende anmodninger, og erhvervsdrivende er dårligere stillet end private. Den sikreste beskyttelse er at lade være med at godkende eller udlevere noget i telefonen.

Hvordan genkender jeg et fupopkald?

Vær på vagt, hvis den, der ringer, beder om personlige oplysninger, hvis nummeret er skjult, meget langt eller udenlandsk, eller hvis du presses til at handle hurtigt. Og husk: enhver opfordring til at godkende MitID, læse koder op eller flytte penge er svindel.

Kilder

Flere guides

Як зупинити спам-дзвінки · Smishing: як розпізнати фейкові SMS-шахрайства (PostNord, MitID, банк) · Wangiri-шахрайство: ніколи не передзвонюйте на невідомі іноземні номери · Sådan blokerer du spam- og fupopkald på iPhone og Android · Що означає +45? · Як працює Nummeropslag.dk? · Данські номери: типи та структура · "Hej mor"-svindel og AI-stemmer: sådan tjekker du, om det er ægte · Hvem ringer fra et 70-, 80- eller 90-nummer? (og hvad koster det) · Ukendt dansk nummer ringede — sådan finder du ud af, hvem det er · Spamopkald i Danmark — sådan stopper og anmelder du dem · Robinsonlisten: tilmeld dig og undgå uopfordret telemarketing · Spoofing: forfalsket telefonnummer — hvad er det og hvad gør du? · Nummerportabilitet: behold dit nummer, når du skifter teleselskab