🎣 Smishing: sådan spotter du falske svindel-SMS'er (PostNord, MitID, bank)
Smishing er phishing via SMS. Lær de 5 advarselstegn, se de mest brugte falske beskeder, og find ud af præcis hvad du gør, hvis du har klikket.
Sidst opdateret: 2026-06-23
Hvad er smishing?
Smishing (SMS + phishing) er falske svindel-SMS'er, hvor kriminelle udgiver sig for at være en kendt virksomhed eller myndighed — fx PostNord, din bank, SKAT eller MitID. Målet er at lokke dig til at klikke på et link til en falsk hjemmeside og afgive personlige oplysninger, kortdata eller logge ind med MitID.
Det minder om wangiri og spoofing ved telefonopkald — bare via SMS.
De 5 advarselstegn
- Beder om personlige oplysninger. Du skal ALDRIG sende bankkontonummer, CPR, kortoplysninger eller koder på SMS.
- Sproglige fejl, dårlige oversættelser eller stavefejl.
- Hastværk eller trusler: «handl nu», «din pakke returneres», «din konto spærres».
- Mistænkeligt link — en adresse, der ikke er afsenderens officielle domæne.
- Uventet afsender — en besked om noget, du ikke har bestilt eller gjort.
(Kilde: sikkerdigital.dk)
De mest brugte falske beskeder lige nu
- PostNord: «betal restporto/told på din pakke» med et betalingslink — næsten altid svindel. PostNord sender ikke betalingslinks i uventede SMS'er.
- MitID: «MitID stopper med at virke, hvis du ikke opdaterer dine oplysninger.»
- Banken: «mistænkelig betaling — bekræft her» med et link til en falsk netbank.
- SKAT: «du har penge til gode i overskydende skat — indtast kortoplysninger».
Sådan beskytter du dig
- Klik aldrig på links i uventede SMS'er. Gå i stedet selv ind på afsenderens officielle side eller app.
- Godkend aldrig en ukendt anmodning i MitID-appen — godkend kun det, du selv har sat i gang.
- Ingen bank eller myndighed beder uopfordret om koder, CPR eller kortoplysninger.
- Er du i tvivl om et telefonnummer i beskeden, så slå det op her.
Hvad gør du, hvis du har klikket eller afgivet oplysninger?
- Kontakt straks din bank — de kan spærre kort og konto og stoppe overførsler.
- Spær dit kort hurtigst muligt via netbank/app.
- Spær dit MitID på mitid.dk, hvis du har logget ind på en falsk side.
- Anmeld til politiet via politi.dk, og gem screenshot af beskeden som dokumentation.
Ofte stillede spørgsmål
Er PostNord-SMS'en om betaling af porto eller told ægte?
Næsten altid svindel. PostNord sender ikke betalingslinks i uventede SMS'er. Klik ikke på linket — gå selv ind på postnord.dk eller appen.
Beder MitID eller min bank nogensinde om koder via SMS?
Nej. Ingen bank eller offentlig myndighed beder uopfordret om dit MitID, dine koder, CPR-nummer eller kortoplysninger.
Hvad gør jeg, hvis jeg har klikket på et svindel-link eller godkendt med MitID?
Kontakt straks din bank og spær kort, spær dit MitID på mitid.dk, anmeld til politiet via politi.dk, og gem screenshot som dokumentation.
Kan jeg blive snydt bare ved at åbne beskeden?
At åbne selve SMS'en er normalt ufarligt. Faren er at klikke på linket og indtaste oplysninger på den falske side.
Hvor anmelder jeg en svindel-SMS?
Anmeld til politiet via politi.dk. Du kan også melde svindel-SMS til din teleudbyder, og ved tvivl ringe til Sikkerdigital / din bank.
Kilder
Flere guides
Sådan stopper du spamopkald · Wangiri-svindel: ring aldrig tilbage til ukendte udenlandske numre · Sådan blokerer du spam- og fupopkald på iPhone og Android · Hvad betyder +45? · Hvordan virker Nummeropslag.dk? · Danske telefonnumre: typer og opbygning · MitID- og banksvindel på telefonen: sådan undgår du fælden · "Hej mor"-svindel og AI-stemmer: sådan tjekker du, om det er ægte